Kort om Buddies
Kort fortalt, så sætter vi hos Buddies stor ære i at kunne tilbyde dig:
- Et overskueligt og nøje udvalgt sortiment af det bedste rygeudstyr fra forskellige populære og nye mærker i branchen. Hos Buddies har vi valgt at udelukkende specialisere os i rygeudstyr og cannabis relaterede livsstilsprodukter. Du kan samtidig forvente faste lave priser hos Buddies samt loyalitetspoint ved hvert køb for oprettede konti.
- Hurtig og diskret levering, samt gratis levering til et valgfrit GLS eller PostNord udleveringssted ved køb over 599 kr. (se evt. mere under "Levering" i vores handelsbetingelser).
- Hvis du har nogle spørgsmål eller ønsker at komme i kontakt med os, kan du enten ringe på +45 29324965 (man-fre: 10-15) eller skrive en e-mail til kontakt@buddies-headshop.dk. Alle mails bliver besvaret indenfor 48 timer på alle årets dage - se evt. også Buddies' kontaktoplysninger her >>>
- Tips, tricks, guides og lifehacks, der gør livet som cannabis-nyder lidt sjovere/nemmere. Se mere i vores blog.
Hvem er Buddies?
Buddies er en danskejet online headshop, der forhandler rygeudstyr og relevante cannabis relaterede livstilsprodukter. Hos Buddies kan du bl.a. finde varer som f.eks. jointpapir, bonger, piber, digitalvægte, grindere, vaporizere m.m.
Hos Buddies finder du mere end 650 forskellige nøje udvalgte vareartikler fra de mest populære varer og mærker, som f.eks. Greengo, RAW, Elements, Smoking Paper, Smokers Choice, FLY, JIWA, Black Leaf, BOOST, Grace Glass, Storz & Bickel, PAX, My Weigh og mange andre fede mærker. Du vil derfor altid relativt nemt kunne finde lige det du har brug for af rygeudstyr her hos Buddies.
Buddies blev oprindeligt stiftet d. 18. maj i 2015 som en lille hobbyvirksomhed under et andet navn, hvor der primært blev solgt det mest gængse rygeudstyr til venner og bekendte ved home-parties o.l. Efter en del tid med en masse research og nye erfaringer, blev det i slutningen af 2017 besluttet, at det var tid til at lave en webshop. Idéen var at oprette en dansk headshop, som skulle være med til at gøre det mere overskueligt for danskerne at finde det bedste rygeudstyr på markedet til lave priser og med hurtig og diskret fragt, og samtidigt tilbyde en god dansk kundeservice.
Virksomheden manglede dog et mere passende navn, og det navn blev så "Buddies". Navnet Buddies er nemlig et ordspil mellem ordene bud (engelsk for topskud) og buddies, som netop refererer til ønsket om at være din og dine ryger-venners foretrukne headshop ved at bl.a. give jer den mest brugervenlige, overskuelige og informerende headshop på markedet. Herudover, så er det utroligt vigtigt for os, at du får den bedste service overhovedet! Sidst, men bestemt ikke mindst, så refererer vores firmanavn også til det vi mener er det vigtigste element i hele cannabis kulturen, nemlig fællesskabet. Hos Buddies er vi derfor stolte over at kunne fortælle, at vi er sponsor for en række cannabis relaterede Facebook grupper - bl.a. den lukkede gruppe, "De Fredelige Rygere" - ligesom at vi regelmæssigt laver samarbejde med en række forskellige ryger relaterede Instagram profiler.
Vores sociale ansvar
Hos Buddies sælger vi ikke rygeudstyr e.l. til personer under 18 år af moralske og etiske årsager. Buddies opfordrer på heller ingen måde nogen til at bryde den danske lovgivning, som f.eks. ved at besidde eller indtage nogen former for cannabis eller andre ulovlige substanser! Når det så er sagt, så blander vi os bestemt heller ikke i, hvad du putter i dit rygeudstyr i dit private hjem.
Hos Buddies benytter vi så vidt muligt kun miljøvenligt og bæredygtigt emballage, som der som minimum er FSC-certificeret eller er lavet af 100 % genanvendte materialer. Vi er heller ikke blege for at genbruge papkasser, som vi har modtaget fra leverandører o.l.