DaVinci IQ3
DaVinci IQ3 er det perfekte valg for dig, der ikke vil gå på kompromis med smag, kontrol eller holdbarhed. Som den nyeste topmodel i IQ-serien kombinerer denne dual-use vaporizer enestående ren smagsoplevelse med teknisk overlegenhed, som gør IQ3 til en af de bedste håndholdte vaporizere, der både kan bruges til cannabis og koncentrater.
Her er en række forbedringer i forhold til dens forgænger, IQ2:
- Cool Core: Patenteret opfindelse, der hjælper med at nedkøle dampen op til 50% mere end tidligere modeller.
- Bedre batteri: Op til 90 minutter strøm per opladning, hvilket er 50% længere end IQ2.
- Forbedret Air Dial: Giver bedre mulighed for at kunne tilpasse (og øge) luftstrømmen gennem vaporizeren.
- Større kapacitet: Kammeret kan rumme op til 0,7g urt.
- Hurtigere opvarmning: Klar på ca. 30 sek.
local_shipping Leveringsdetaljer
Ordrer sendes i diskret indpakning og leveres inden for 1-3 hverdage (gælder dog ikke for bestillingsvarer). Minimumsordre: 50 DKK.
Ved køb over 599 DKK (ekskl. levering) er der gratis levering til et valgfrit udleveringssted i Danmark.
Den næste generation af ren smag: DaVinci IQ3
Måske ser IQ3 ikke meget anderledes ud end dens forgænger IQ2, udover at den er en lille smule større. Den måler dog stadig ikke mere end 10,1 x 5,2 x 2,8 cm og vejer kun omkring 145 gram. Dens ydre er fortsat lavet af børstet fly-aluminium, så den ikke bare føles solid - den er solid. På fronten finder du stadig 51 LED-lys, der viser forskellige feedbacks, som f.eks. længden af dit sug på vaporizeren, din dosering per sug, den præcise temperatur, batteriniveauet og meget mere.
DaVinci er heller ikke gået på kompromis med deres vision om, at give dig den reneste damp-oplevelse. Dampen kommer fortsat aldrig i kontakt med noget plastik eller noget metal, som kan have en påvirkning af smagen. Dampen er udelukkende i kontakt med zirconium keramik og så glasset, som det keramiske kammer er belagt med. At DaVinci har valgt at anvende zirconium er ikke tilfældigt. Det er et materiale, der er kemisk inert, ekstremt holdbart og som naturligt vil nedkøle dampen som passerer igennem den.
DaVinci er endda så sikre på kvaliteten af deres IQ3 vaporizere, at de tilbyder 10 års fabriksgaranti på IQ3. Så IQ3 er ikke bare en lille opgradering fra forgængeren; det er en komplet fintuning af alt det, der allerede gjorde IQ2 til en fantastisk håndholdt dual-use vaporizer.
Cool Core™ – Videnskaben bag den milde damp
Mange håndholdte vaporizere formår ikke at nedkøle dampen ordentligt. Det er hverken rart for halsen eller for lungerne, og så har det også en negativ effekt på smagen. DaVinci har løst dette med deres nye Cool Core. Ved at lade dampen passere gennem en spiralformet zirconia luftvej, bliver dampens vej længere og den får derfor længere tid til at nedkøle, før den rammer dine læber. Faktisk er dampen op mod 50% koldere end på tidligere modeller takket være Cool Core.
Fordelene fra Cool Core forstærkes yderligere af den nye og forbedrede Air Dial. I bunden af IQ3 finder man dens XL Air Dial, som gør det muligt at tilpasse airflowet og dermed hvor meget luft, der kommer i gennem vaporizeren. Den forbedrede XL Air Dial på IQ3 gør det muligt, at øge luftstrømmen op mod 70% i forhold til tidligere modeller.
Alt i alt betyder det, at du kan nyde en mildere damp, rigere smag og en session der er behagelig fra start til slut.
Større opvarmningskammer med mange muligheder
IQ3 kommer med et opgraderet kammer, der kan rumme op til 0,7 gram urt. Det er 33% mere end IQ2, hvilket gør den ideel til længere sessioner eller deling med dine buddies. Kammeret opvarmes ved hjælp af konduktion, så varmen er i direkte kontakt med keramikken og glasset, som kammeret består af.
Og skulle du ønske at vape mindre ad gangen, så kan dette også nemt lade sig gøre takket være IQ3’s Zirconium Pearl. Zirconium Pearl’en kan nemlig tilpasses efter, hvor meget du ønsker der skal være i kammeret og du vil stadig få en jævn og konsistent opvarmning.
Du kan også anvende den medfølgende Dosing Capsule i rustfrit stål, der kan pakkes med op til 0,2g urt. Det er især smart når man skal på farten, hvor man så kan fylde en eller flere op på forhånd og så nemt kan smide det ned i kammeret på IQ3 vaporizeren. Det er også ideelt, hvis du bare ønsker en lille session for dig selv.
En af de fedeste ting ved DaVinci IQ3 er at det er en dual-use vaporizer, hvilket betyder at den både kan anvendes til urt og til koncentrater. Der medfølger nemlig et såkaldt Extract Kit, som består af keramiske diske og bomuldsfiltre, så du selv kan bestemme hvilket slags filter du foretrækker. Et af disse filtre puttes ned i den medfølgende Dosing Capsule. Herefter kan du putte dit koncentrat ned i Dosing Capsule'en og placere den ned i kammeret på IQ3 vaporizeren. Så er det bare at tænde for bæstet og så er du good to go.
Mere power og mindre ventetid
Opladningstiden er blevet halveret i forhold til IQ2 modellen. IQ3'erens 21700 lithium-ion batteri tager nu 3 timer at fuldt oplade med det medfølgende USB-C kabel. Et fuldt opladet batteri har strøm til op mod 90 minutters brug. Det er desuden også muligt at anvende vaporizeren i mens den oplader.
Batteriindikatoren på LED-displayet viser batteristatus i tre forskellige trin:
• 5 lys = ca. 100% strøm
• 3 lys = ca. 50% strøm
• 1 lys = ca. 10% strøm (enheden vibrerer som advarsel)
Batteriet kan nemt tages ud af vaporizeren, hvis du ønsker at oplade det ekstern eller hvis det er blevet tid til af skifte det ud med et nyt. Muligheden for at kunne udskifte batteriet, er noget som virkelig forlænger levetiden af vaporizeren i sidste ende, da det ofte er batteriet der dør som det første. Men det gør det også muligt, at altid have et ekstra fuldt opladet batteri liggende klar til når det andet løber tør for strøm.
Precision Mode og Smart Paths
Muligheden for at kunne kontrollere og tilpasse temperaturen på en vaporizer, vil for mange være utrolig vigtigt. Med DaVinci IQ3 er der to tilgange man kan vælge i mellem: Smart Paths eller Precision Mode.
Smart Paths er fire forskellige forudindstillede temperaturindstillinger, hvor temperaturen gradvist vil stige over de 8 minutter en session varer. Den stigende temperatur åbner op for forskellige aktive stoffer i din plante på de helt rigtige tidspunkter:

Med Precision Mode kan du frit indstille temperaturen på din DaVinci IQ3. Ved at trykke på op- eller ned-knappen kan du ændre temperaturen med 1°C i intervallet fra 0°C (32°F) til 221°C (430°F). Med Precision Mode får du total frihed til selv at tilpasse temperaturen efter dine præferencer.
Kombinationen af disse to modes gør IQ3 til en perfekt vaporizer for både nybegyndere og erfarne brugere. Smart Path gør det nemt at komme i gang med at vape uden du behøver at vide noget om ideelle temperaturer. Precision Mode giver samtidig de mere erfarne brugere fuld frihed til at selv tilpasse temperaturen.
DaVinci app'en
Med den webaserede DaVinci app får du endnu flere muligheder for at tilpasse din IQ3 og se forskellig data. Det er bl.a. muligt at indtaste hvilken cannabis sort og hvor meget urt eller koncentrat du tænker at bruge, og så vil app'en selv kunne måle og angive hvor stor en dosering du får per sug, hvilket du kan bruge til at få mest muligt ud af din vape-oplevelse. Du kan også lave en masse personlige tilpasninger, som f.eks. af temperaturen (bl.a. så den tilpasser sig den indtastede cannabis sort m.m.).
- Længde
- 101 mm
- Bredde
- 52 mm
- Højde
- 28 mm
- System
- Konduktion
- Tilbehør
- 1 stk. 0,2g doserings kapsel
1 stk. DaVinci Extract Kit
1 stk. Rengøringsbørste
1 stk. USB-C kabel
1 stk. aflangt mundstykke
1 stk. ekstra Pick Tool
3 stk. alkoholservietter - Garanti
- 10 års fabriksgaranti
- Beregnet til
- Koncentrater og ekstrakter (rosin, bubble hash, ryst, BHO osv.)
Urt (f.eks. cannabis)