Puffco | New Proxy ONYX - 01
zoom_out_map
chevron_left chevron_right
Ny

Puffco | New Proxy

Puffco er tilbage med en ny og opgraderet Proxy, som de passende kalder for New Proxy.

New Proxy har fået opgraderet sit 3D opvarmningskammer, så du nu kan tage endnu større dabs uden at risikere at spilde og samtidig får en mere smagsfyldt damp. Designet af borsilikatglas piben er også forbedret. Den kan nu rumme mere damp og dampens vej fra kammeret til din mund er også gjort længere, så dampen bedre kan nå at køle ned og dermed blive mildere. Piben har nu også fået en bund, som gør det muligt for New Proxy at stå selv.

Den henvender sig til dig der søger en koncentrat vaporizer, som på sofistikeret vis kombinerer bærbarhed og effektiv bedst muligt, med et design der skiller sig ud fra traditionelle dab pens og e-rigs.

2.199,00 kr. Haze
2.199,00 kr. Onyx

2.199,00 kr. Inklusiv moms

1.759,20 kr. Eksklusiv moms

Forventet leveringstid: 1-3 hverdage
check På lager

local_shipping Leveringsdetaljer

Ordrer sendes i diskret indpakning og leveres inden for 1-3 hverdage (gælder dog ikke for bestillingsvarer). Minimumsordre: 99 kr.

Ved køb over 599 DKK (ekskl. levering) er der gratis levering til et valgfrit udleveringssted i Danmark. 

Større kammer og bedre batteri

New Proxy anvender samme patenterede 3D opvarmningsteknologi, som de andre populære Puffco vaporizere, hvor varmetrådene er bygget ind i keramikken på siderne af kammeret. På den måde kommer varmen fra siderne i stedet for bunden af kammeret, hvilket sikrer en bedre fordampning og smagsoplevelse. Temperaturen i opvarmningskammeret trackes i realtid, så der altid holdes en stabil temperatur.

På New Proxy er 3D opvarmningskammeret blot gjort højere end på sin forgænger, så det har en større volume til større dabs. De højere kanter mindsker samtidig også risikoen for at spilde. Opvarmningstiden er dog stadig på kun ca. 25 sekunder ligesom forgængeren, selvom opvarmningskammeret nu er større.

Batteriet har også fået en opgradering, så du nu kan få helt op til 15 dab sessioner per opladning - altså dobbelt så mange sessioner som den tidligere Proxy. New Proxy er også dejlig nem at oplade takket være sin USB-C indgang og det medfølgende USB-C opladerkabel. En fuld opladning tager ca. 2 timer.

   

Tilpas din New Proxy

En ting som mange elsker ved Proxy vaporizerne er deres modulopbyggede design, hvor man nemt kan tage basen ud af glas piben. Det gør nemlig muligt at udskifte glas delen med andre kompatible glas dele, både fra Puffco selv men også fra tredjeparts producenter, så man har mulighed for at personliggøre sin New Proxy. Ønsker du f.eks. en længere pibe kan du købe en New Proxy Wizard pibe. Og vil du forvandle din New Proxy til en bong, kan du f.eks. købe New Proxy Bub. Puffco har sørget for at lave New Proxy basen samme størrelse som forgængeren, så den nye Proxy er også kompatibel med udstyr lavet til den oprindelige Proxy.

En anden meget blæret ting ved Proxy vaporizerne er, at du også kan tilkøbe et hovedet beregnet til urt, som du kan sætte på glas piben i stedet for basen og så bruge den som en almindelig pibe.

Puffco Connect App

Ved at downloade Puffco Connect app’en og forbinde din New Proxy via Bluetooth, kan du åbne op for endnu flere tilpasningsmuligheder. Du kan tilpasse de eksisterende temperaturindstillinger og du kan også oprette dine egne personlige temperaturindstillinger. Du kan desuden også tilpasse mængden af damp uden at det ændrer på temperaturen under Vapor Control. Du kan også oprette forskellige Moods, hvor du kan tilpasse lysindstillingerne på din New Proxy. Sidst, men ikke mindst, giver app’en dig også mulighed for at se en række informationer, som f.eks. antal dabs, den gennemsnitlige dabbing tid, batteristatus m.m.

Sådan anvender du Puffco New Proxy

  • Hold knappen nede i 3 sekunder for at tænde vaporizeren.
  • Fyld koncentratet eller ekstrakten ned i opvarmningskammeret. Der medfølger et dab værktøj til dette, men man kan med fordel også anvende en Puffco Hot Knife til mere klistrede koncentrater eller ekstrakter. Sørg for ikke at overfylde kammeret for at forhindre nogle lækager ned i basen af vaporizeren.
  • Sæt carb cap’en ovenpå opvarmningskammeret og pres ned så den sidder tæt.
  • Klik kortvarigt på knappen for at skifte mellem de fire forskellige temperaturindstillinger eller Easter Egg mode: 
    • Blå: Ca. 254 ℃ (490 ℉). Meget smag og lille mængde damp.
    • Grøn: Ca. 266 ℃ (510 ℉). Balancegang mellem smagsoplevelse og dampproduktion.
    • Rød: Ca. 277 ℃ (530 ℉). Større dampproduktion og mindre smag.
    • Hvid: 285 ℃ (545 ℉). Største dampproduktion og mindst smag.
  • Dobbeltklik på knappen for at starte opvarmningen. Langsomt blinkende (pulserende) lys indikerer at New Proxy er ved at varme op og efter ca. 30 sekunder vil den blinke hurtigt og vibrere 3 gange når den er klar til brug.
  • Du får det bedste resultat ved at suge stille og roligt mens du samtidig roterer Joystick Cap'en.
  • Når du er færdig med dit dab bør du rengøre 3D opvarmningskammeret med en vatpind. Bevæg vatpinden rundt i en cirkulær bevægelse mens kammeret stadig er varmt.

Der medfølger

1 stk. Puffco New Proxy Base

1 stk. Puffco New Proxy glas pibe

1 stk. New Proxy 3D opvarmningskammer

1 stk. Joystick Cap

1 stk. Dab værktøj

1 stk. USB-C opladerkabel

1 pk. vatpinde

Puffco
PUFFCO NEW PROXY ONYX
Type
Elektronisk
Håndholdt
System
Konduktion
Garanti
2 års fabriksgaranti
Beregnet til
Koncentrater og ekstrakter (rosin, bubble hash, ryst, BHO osv.)

Puffco New Proxy manual

Download brugervejledning til Puffco New Proxy her

Download (531.5KB)

Du vil muligvis også kunne lide
6 andre produkter i samme kategori