Taroma 360 - Det fulde sæt
zoom_out_map

Taroma 360

Med en injector ball vaporizer er det slut med små fesne dampskyer. Med Taroma 360 kan du få din vaping helt op på et nyt niveau, da den leverer større dampskyer og giver et hårdere punch end du nogensinde har oplevet fra en vaporizer før - også andre stationære vaporizere. Og du kan også få nogle virkelig smagsfulde vape sessioner med Taroma 360, da det er muligt at anvende den med en temperatur helt nede på 190 °C.

Taroma 360 er den første hybrid injector ball vaporizer i verden. Andre ball vaporizere er anvender ren konvektion til opvarmning, men Taroma 360 opvarmes af både konvektion og konduktion. Det resulterer i en virkelig fantastisk opvarmning og fordampning, som kan levere en damp, der kan få selv den mest hærdede ryger til at få sved på panden. 

3.345,00 kr. Inklusiv moms

2.676,00 kr. Eksklusiv moms

3345
Forventet leveringstid: 1-4 hverdage
check På lager

local_shipping Gratis levering

Ved køb over 499 DKK (ekskl. levering) er der gratis levering til et valgfrit PostNord udleveringssted i Danmark. Alle ordrer sendes i diskret indpakning og leveres inden for 1-4 hverdage. 

Få den ultimative vape oplevelse med en Taroma 360

Taroma 360 er ikke for begyndere. Selv garvede cannabis nydere er blevet overrasket over, hvor skæv man bliver når man anvender Taroma 360. Den kan præstere at lave lige så store dampskyer, som de røgskyer du er vant til fra når du røger bong på almindelig vis, men dampen er blot langt mildere og smager bedre. Kombinationen af konvektion og konduktion gør at Taroma 360 har en tungere effekt end andre ball vaporizere, hvorfor mange brugere verden over anbefaler den til brug inden man skal i seng, da den ellers har det med at få dig klistret til sofaen.

Hvad er det så, der gør at Taroma 360 er så anderledes end andre ball vapes? Jo, som nævnt er Taroma den første hybrid ball vaporizer på markedet. Den anvender således både konduktion og konvektion til at opvarme dit cannabis. Andre ball vaporizere anvender udelukkende konvektion, dvs. at der aldrig er nogen direkte kontakt mellem varmekilden og cannabissen, der ligger nede i hovedet. Det er udelukkende den opvarmede luft og varmestrålerne, der resulterer i at fordampningen sker. Taroma 360 benytter også konduktion, dvs. opvarmning med direkte kontakt mellem en varmekilde og cannabissen. For hvor man normalt sætter kammeret til rubinerne ovenpå glas hovedet, så går Taroma 360s kammer derimod udover glas hovedet, så cannabissen både får varme fra toppen (konvektions varme) og fra siderne (konduktions varme). Det giver en utrolig jævn fordelt opvarmning, som sikrer en perfekt fordampning hver eneste gang - også helt uden at du behøver at røre cannabissen rundt i hovedet. 

Med det medfølgende "almindelige" glas hoved (det høje og tynde af dem) er det utrolig nemt at tilpasse, hvor meget man ønsker at vape ad gangen, da man nemt kan tilpasse hvor højt risten skal sidde i hovedet. Så uanset om du er til at vape kæmpe hoveder eller er mere til microdosing, så er Taroma 360 klar på det hele.

Taroma 360 kan både anvendes til tørret topskud eller til dabbing af cannabis koncentrater - ja, faktisk, der kan man også gøre begge dele på én gang, hvilket kaldes "double decking". Mere om hvordan man gør dette længere nede.

   

Hvordan anvender man Taroma 360?

For at kunne anvende Taroma 360 skal du udover hvad der medfølger til Taroma 360 også bruge en bong - og gerne en bong med en lodret sammenkobling i enten SG 14 eller SG 19. Du kan evt. se bud på bonger med lodrette sammenkoblinger under "Du vil muligvis kunne lide" længere nede på siden her.

En anden god idé er også at tilkøbe sig en Mini Carbed Catcher Glass Adapter eller en Passthrough Glass Bowl Adapter, da det gør det væsentligt nemmere at  

Når det er nævnt, er det nu tid til at samle sættet:

   

Sådan gør du: Trin-for-trin guide

  1. Første trin er at fylde titanium kammeret til rubin perlerne (billede 2-4) op med rubin perler. Det kan være en rigtig god idé at fylde kammeret over en bakke (f.eks. en rullebakke) i tilfælde af at man skulle spilde. For at fylde kammeret skal du blot skrue toppen af kammeret og så hælde rubin perlerne ned i kammeret indtil det er nogenlunde fyldt. Kammeret kan indeholde ca. 200 rubin perler (det er vigtigt at du ikke forsøger at overfylde kammeret). Lad toppen af kammeret blive af for nu.
  2. Andet trin er at sætte coil'en ned over kammeret til rubin perlerne. Coil'en skal helst føles en smule fjederagtig når den er kommet på og toppen af kammeret skrues på igen. Det kan derfor være nødvendigt at skabe et lidt større mellemrum mellem trådene for enden af coil'en, hvilket man bl.a. kan gøre med en flad skruetrækker. Afstanden mellem trådene skal helst være nogenlunde ens. Når du har fået coil'en på kammeret kan du med fordel lade dem begge hvile i den medfølgende porcelæns stander.
  3. Tredje trin er at sætte coil'ens ledning ind i fronten på PID controlleren indtil der høres et klik. Herefter sættes ledningen til PID controlleren ind i bagsiden af PID controlleren mens den anden ende sættes ind i en almindelig stikkontakt.
  4. Ved fjerde trin skal du vælge hvilken af de to medfølgende glas hoveder, som du ønsker at anvende. Der medfølger nemlig både et glas hoved til riste i rustfrit stål (den der ses på billede 6) og et glas hoved til en Basket Screen (den på billede 7). Glas hovedet til Basket Screen er lavet til microdosing, dvs. til at vape små portioner ad gangen. Dette hoved har dog en tendens til at sidde fast på kammeret, hvis man lader kammeret og coil'en hvile ovenpå hovedet. Det er derfor anbefalet at man holder fast i coil'en under brug, hvis man vælger at benytte dette hoved. Det andet hoved er et mere allround hoved, da man selv kan tilpasse hvor højt eller lavt risten skal sidde i hovedet og dermed hvor stort et hoved man ønsker at vape. Man kan derfor også sagtens benytte dette hoved til microdosing, hvis man blot sætter risten højt nok oppe. Jeg anvender personligt hovedet til ristene i rustfrit stål, da jeg så kan lade kammeret hvile ovenpå hovedet. Når du har valgt hvilket hoved du vil anvende skal du indsætte den passende rist i hovedet. Placer herefter det valgte hoved ned i din bongs sammenkobling.
  5. I femte trin skal du blot tænde for PID controlleren ved at klikke på knappen på bagsiden af PID controlleren. Indstil temperaturen til den temperatur du ønsker ved hjælp af op- og ned knapperne. Jo højere temperatur, jo mere effekt men også jo dårligere smag - og omvendt, får du bedre smag ved lavere temperaturer, men ikke lige så meget effekt. Du kan se forskellige anbefalede temperaturer lidt længere nede. Mens kammeret varmes op til den ønskede temperatur kan du fylde hovedet med grindet topskud. Når den ønskede temperatur er nået er det blot at sætte kammeret ovenpå glas hovedet, lade det varme op i nogle sekunder og så suge løs på bongen. Alt efter hvor stort et hoved du har lavet kan der sagtens være til flere sug i et hoved. Ved sidste sug anbefales det at man løfter kammeret af glas hovedet og udelukkende anvender den resterende varme fra glas hovedet. Du kan med fordel sætte det varme kammer tilbage ned i porcelæns standeren - den kan sagtens klare varmen.

Tip: Det kan være en rigtig god idé at tilkøbe sig en Mini Carbed Catcher Glass Adapter eller en Passthrough Glass Bowl Adapter, da det gør det væsentligt nemmere at tømme bongen for damp uden at man behøver at fjerne kammeret fra hovedet. Det er dog ikke nødvendigt for at kunne anvende Taroma 360. I videoen nedenfor vil du måske bemærke, at han anvender en Passthrough Glass Bowl Adapter sammen med sin Taroma 360. Denne skal købes separat.

   

Anbefalede temperaturer og opvarmningstider

Temperaturer Tid
Lav: 190-210 ºC 60-90 sekunder
Middel: 210-230 ºC 30-60 sekunder
Høj: 230-255 ºC 15-30 sekunder

   

Se en video af Taroma 360 i action og med tips fra QaromaShop

   

Hvad får man med?

1 x Taroma 360 GR2 Titanium kammer til rubin perler (eng. Housing)

1 x Taroma 360 glas hoved (passer både til SG 14 og SG 18) - (OBS!!! Har en tendens til at sidde fast sammen med kammeret)

1 x Taroma 360 glas hoved til Basket Screen (passer både til SG 14 og SG 18)

1 x 20 mm Coil til Taroma 360 (testet at den passer)

1 x PID Controller med EU-stik

1 x Valnød håndtag til Coil (kommer i assorterede farver og påsat coil'en)

1 x Suet Jade porcelæns stander

2 x pakker med 3 mm rubin perler (ca. 320 stk. i alt)

1 x pakke med 10 stk. Taroma 360 rustfrit stål riste (se evt. sidste produktbillede)

1 x 16 mm Basket Screen (se evt. billede 8)

1 x Ske/værktøj i rustfrit stål

1 x QaromaShop dabbing værktøj

    

Sådan ændrer du fra fahrenheit til celsius - og omvendt

Bemærk, at PID controlleren er som standard indstillet til at vise temperatur i fahrenheit. Dette skyldes at fahrenheit efterhånden er den mest anvendte temperaturenhed indenfor vaping og dabbing. Du kan dog sagtens ændre PID controlleren fra at vise fahrenheit til at i stedet vise celsius. Du kan se hvordan på videoen nedenfor:

   

Advarsler

  • Kammeret og coil'en bliver meget varm, så pas på at du ikke brænder dig på dem.
  • Brug ikke andre coils til Taroma 360.
  • Anvend ikke Taroma 360 uden rubin perler i kammeret.
QaromaShop
QS TAROMA 360
Type
Stationær
System
Hybrid (konvektion + konduktion)
Du vil muligvis også kunne lide
6 andre produkter i samme kategori
Andre købte også